Aeris Swopper-studiet
Som led i et videnskabeligt studie af arbejds- og bevægelsessituationen ved kontorarbejdspladsen har forskergruppen for arbejdsociologi og teknisk udformning (FGAT) ved Fachhochschule Hamburg under ledelse af professor, dr. Detlef Krüger, indsamlet og analyseret mere end 1000 besvarelser via spørgeskemaer efter mindst 4 ugers brug af swopper i virksomheder og på arbejdspladser. Den entydige konklusion er: Aeris Swopper forebygger effektivt rygsmerter!
Resultater af analysen
- 91 procent af de adspurgte arbejdede mere end 2 timer om dagen ved en skærm, næsten 40 procent endda mere end 6 timer.
- Næsten 50 procent oplevede den fysiske belastning ved at sidde meget ned på arbejdspladsen som værende stærk til meget stærk.
- Langt over 80 procent af forsøgspersonerne havde allerede gener i bevægeapparatet eller muskelspændinger: rygsmerter, nakkesmerter, skuldersmerter og gener i armene.
- Omkring 90 procent af deltagerne i pilotprojektet så en tydelig sammenhæng mellem det stillesiddende arbejde og deres gener.
- Næsten 60 procent af forsøgspersonerne brugte Aeris Swopper i mere end fire timer om dagen, 22 procent sad to til fire timer, og omkring 18 procent sad op til to timer på det for dem nye aktive, dynamiske sædeelement.
- Som de største fordele angav næsten 90 procent det konstante skift i belastningen på Aeris Swopper, næsten 40 procent konstaterede en højere ydeevne, og 35 procent fremhævede den større bevægelsesfrihed på dette kontormøbel.
- På spørgsmålet "Er dine gener eller dit fysiske velvære blevet forbedret ved brug af Aeris Swopper?" svarede et klart flertal på næsten 2/3 af alle adspurgte "Ja", "Ja, tydeligt" eller "Ja, meget markant".
Vurdering af undersøgelsens resultater:
Prof. Krüger: "Dette resultat må betragtes som yderst bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at der ikke er gjort andet end "bare" at sidde på en ny måde! Ingen medicin, ingen operation, ingen strålebehandling, ingen massage, ingen speciel gymnastik eller lignende. Alene den nye måde at sidde på Aeris Swopper har givet langt størstedelen af de adspurgte mærkbare forbedringer."
Sammenhængen mellem "at sidde i bevægelse" og "sundhed og velvære" blev også dokumenteret gennem dette studie. Swopping holder dermed ikke kun ryggen, men hele mennesket fit og sundt.
Resultaterne af dette studie understøtter det, som blandt andet Medizinische Hochschule Hannover i samarbejde med AOK Niedersachsen har fundet frem til: Forebyggende tiltag giver sundhedsmæssige og økonomiske fordele i forbindelse med folkesygdommen rygsmerter. Det betyder: Målrettet forebyggelse er mere effektiv og omkostningsbesparende end mange bekostelige helbredelsesmetoder.