Hvad er en EEG-undersøgelse?
EEG er en forkortelse for elektroencefalografi eller elektroencefalogram og stammer fra græsk, fra "encephalon" og "gráphein", hvilket betyder noget i retning af at "skrive hjerne". Med EEG betegnes registreringen af spændingsudsving på hovedets overflade for at måle den elektriske hjerneaktivitet. En EEG-undersøgelse er derfor en undersøgelse med en eller flere testpersoner, der har til formål netop at måle og efterfølgende evaluere denne hjerneaktivitet.
Hvad sker der ved en EEG-undersøgelse?
Vores hjerne fungerer ved hjælp af små elektriske impulser. Dette fører til små spændingsændringer forskellige steder på hovedets overflade. Et menneske kan ikke mærke disse spændingsændringer, men man kan måle dem med fine sensorer, såkaldte elektroder. Til dette formål får testpersonen, hvis hjerneaktivitet man ønsker at måle, sat en hætte med elektroder på, som er fyldt med ledende gel. Via et kabel ledes spændingen nu videre til en computer, hvor den for eksempel bliver synlig som en kurve.
Hvem udfører EEG-undersøgelser?
EEG-undersøgelser udføres ofte som led i videnskabelige undersøgelser på universiteter. På den måde kan man med et elektroencefalogram for eksempel måle små børns reaktion på farver, bevægelse eller tv-billeder. Et populært EEG-emne er også vores søvn. Der findes endda specielle laboratorier, hvor man ikke observerer og måler andet end hvordan mennesker sover, hvornår en dyb søvnfase indtræder, og hvad der sker i hjernen undervejs, eller om der overhovedet kan måles elektrisk aktivitet under søvn. EEG-undersøgelser finder ofte sted inden for rammerne af almen psykologi og biologisk psykologi.
Hvorfor foretages EEG-undersøgelser?
I mange tilfælde – som for eksempel målinger i et søvnlaboratorium – handler det om at finde årsager til sygdomme, forstyrrelser, men også følelser. Hvis der foreligger en sygdom eller for eksempel en søvnforstyrrelse, ønsker man naturligvis at finde ud af, hvordan man kan afhjælpe eller forbedre den. I tilfælde af en undersøgelse af små børn, der ser fjernsyn, ønsker man måske at vide, hvilke konsekvenser todimensionelle billeder kan have for de kognitive processer i en barnehjerne.
Har bevægelse indflydelse på vores hjerneaktivitet?
Der findes også EEG-undersøgelser, der skal give oplysning om, hvordan koncentrationsevnen eller opmærksomheden kan øges. Således bestilte Aeris i 2015 en undersøgelse med det formål at undersøge, i hvilket omfang dynamisk siddestilling på en Aeris Swopper påvirker den kort- og langsigtede koncentrationsevne og den tilhørende hjerneaktivitet.
I alt blev 45 testpersoner i alderen 22 til 27 år testet under tre forskellige siddebetingelser:
- Siddende på en Aeris Swopper
- Siddende på en teststol, der kun lignede en Aeris Swopper, men som ikke har dens muligheder og er statisk
- Siddende på en konventionel kontorstol med ryglæn
Testpersonerne skulle nu udføre forskellige tests for at måle deres langsigtede og kortsigtede koncentrationsevne. Som en del af denne test kunne der faktisk konstateres neurologiske forskelle med hensyn til præstationerne. Hos testpersoner, der sad på en Aeris Swopper under testene, kunne man observere en mere vågen og opmærksom tilstand i det kognitive system end hos dem, der sad på en af de andre teststole.
De målte EEG-data viste således, at det at arbejde på en Aeris Swopper faktisk kan have en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, og dermed også at bevægelse har en positiv indflydelse på vores hjerneaktivitet.
