Hvad er en diskus?
En diskus (lat. Discus intervertebralis) er en lille skive af fiberbrusk mellem to hvirvler, der består af to dele: Anulus fibrosus, som er den ydre fiberring, der holder diskussen på plads, og Nucleus pulposus, som er en flydende gelékerne. På grund af det høje vandindhold i Nucleus pulposus fungerer hver diskus som en lille pude eller en lille støddæmper mellem de enkelte hvirvler.
Når der lægges pres på diskusskiverne, mister de væske. Det gør, at et menneske kan skrumpe op til tre centimeter i løbet af dagen. Når diskusskiverne aflastes, altså når man ligger ned, suger de væsken til sig igen som en svamp. Ved at presse væsken ud og suge den til sig bliver diskusskiverne forsynet med næringsstoffer, da de ikke længere har nogen blodkar fra 20-års alderen, når væksten er afsluttet. Trykvekslingen mellem belastning og aflastning er derfor en af grundforudsætningerne for diskusskivernes stofskifte. Menneskelig bevægelse fremmer denne trykveksling.
Hvor sidder diskussen?
Diskusskiverne ligger mellem de enkelte hvirvelknogler i rygsøjlen (bestående af nakkehvirvler, brysthvirvler og lændehvirvler) og forbinder hvirvlerne fleksibelt med hinanden. Undtagelser er forbindelserne mellem kraniet og den første nakkehvirvel samt mellem den første og anden nakkehvirvel – her mangler diskusskiverne. I alt har en intakt rygsøjle 23 diskusskiver, som udgør omkring en fjerdedel af dens samlede længde.
Hvilken funktion har diskussen?
Diskusskiverne fungerer som støddæmpere eller buffere mellem de enkelte hvirvler. Da de i sig selv er elastiske på grund af den flydende gelékerne, sørger de for, at rygsøjlen er bevægelig. Uden diskusskiver ville hvirvlerne ligge direkte oven på hinanden og blokere eller låse sig fast i hinanden, hvilket ville være meget smertefuldt. Diskusskiverne yder også beskyttelse til rygmarvens nervefibre.
Hvad er en diskusprolaps?
Med alderen falder vandindholdet og dermed diskusskivens elasticitet. Hvis fiberringen, der omslutter diskusskivens bløde kerne, bliver mere skør som følge heraf, kan det ske, at gelékernen buler ud. I dette tilfælde taler man om en diskusprotrusion. Hvis fiberringen ligefrem brydes af gelékernen, er der tale om en diskusprolaps. Diskussen falder så at sige fremad.
Diskusprolapser forekommer hyppigst i lænden, altså i den nederste del af rygsøjlen. Her belastes rygsøjlen nemlig væsentligt mere end for eksempel i nakkeområdet. Overvægt, stillesiddende arbejde, manglende motion og forkert belastning (osteokondrose) spiller en stor rolle i den forbindelse.
Hvorfor gør en diskusprolaps ondt?
De gener, som en diskusprolaps forårsager, afhænger af, hvor den opstår, hvor kraftig den er, og om nerver eller nerverødder er involveret. Hvis diskusprolapsen trykker på nerverødderne, der udgår fra rygmarven i lænden, udløser det primært smerter. Disse beskrives ofte som vedvarende, stikkende og tiltagende ved bevægelse. Den mest kendte er iskiassmerter, der kan stråle ned gennem ballen til benet, og som i daglig tale ofte kaldes „hekseskud“. I nakken medfører en diskusprolaps nakkesmerter og smerter, der stråler ud i armen.
Hvordan kan jeg forebygge diskusprolaps?
Den hyppigste årsag til diskusprolaps er mangel på motion og den deraf følgende svage ryg- og mavemuskulatur. På grund af den tekniske udvikling bevæger vi os mindre og mindre i hverdagen og arbejdslivet. Mere end to tredjedele af arbejdstagerne bevæger sig mindre end 1 time om dagen. Manglende motivation og tidsmangel angives som hovedårsagerne. Derfor er det fornuftigt at sørge for kontinuerlig bevægelse, allerede mens man arbejder. Direkte på kontorstolen, hvor man ofte sidder op til 10 timer om dagen.
Mere bevægelse med Aeris-kontorstole
Aeris' aktiv-stole, som Swopper og 3Dee, tilbyder en fornuftig løsning på dette. Ved hjælp af en speciel 3D-teknologi gør de naturlig og selvorganiseret bevægelse under siddestilling ikke bare mulig, men de kræver og fremmer den også. Denne form for bevægelse svarer til menneskets naturlige trang til bevægelse: spontan, intuitiv, fri i alle retninger og selvorganiseret. Gennem 3D-bevægelsen elimineres ensidige trykbelastninger af diskusskiverne. Den vertikale svingning belaster og aflaster diskusskiverne og understøtter dermed næringsstofforsyningen. De forbliver dermed sunde og elastiske. Den bevægede, dynamiske siddestilling styrker desuden mave- og rygmuskulaturen og forebygger dermed rygproblemer og diskusprolapser.
Referencer
Active Office: Warum Büros uns krank machen und was dagegen zu tun ist, Josef Glöckl og Dieter Breithecker, Springer Gabler Verlag, 2014
